Sådan bygger du det perfekte vinrum.
Selvom vi måske ikke alle er sommelierer eller vinentusiaster, er der noget utroligt tiltalende ved tanken om et eget vinrum eller en vinkælder. Et velindrettet vinrum kan ikke kun tilføje en touch af elegance til dit hjem, men det kan også være et sted, hvor du kan opbevare og nyde dine yndlings vine under optimale forhold. Her er nogle vigtige overvejelser, når det kommer til indretningen af dit drømme vinrum eller din vinkælder:
Størrelses behov
Det første skridt i at designe dit vinrum er at bestemme størrelsen på rummet. Dette afhænger af, hvor mange vine du ønsker at opbevare, og hvor meget plads du har til rådighed. Overvej også området omkring vinrummet, da det er vigtigt at have tilstrækkelig plads til at manøvrere og få adgang til dine vine. Hvis du har mange vine, kan det være en god idé at have et system til at organisere og mærke dem, så du nemt kan finde den vin, du søger. Et vinrum kan bygges i mange forskellige størrelser, så lige meget om du har en halv kælder, eller blot et indhak i køkken murren, er der mulighed for at integrere et vinrum.
Budget for vinrum
Indretningen af et vinrum kan variere meget i pris, afhængigt af materialer, design og tilbehør. Det er vigtigt at fastlægge et realistisk budget, inden du begynder på projektet. Dette vil hjælpe dig med at træffe beslutninger om alt fra hylder og opbevaringsløsninger til dekorative elementer. Der er mange måder at opnå en stilfuld indretning på, selv på et stramt budget, så undersøg dine muligheder grundigt.
Belysning af dine vine
Belysning spiller en afgørende rolle i et vinrum, både i form af funktionalitet og æstetik. Overvej at installere dæmpbar belysning, da det giver dig mulighed for at justere lysstyrken afhængigt af aktiviteten – om du inspicerer dine vine, vælger en flaske eller nyder vinsmagningen. Vær forsigtig med at bruge varmt lys, da det kan påvirke vinens kvalitet negativt. LED-belysning er en populær løsning, da det producerer minimal varme og er energieffektivt. Lyset er også en vigtig faktor, da mange vælger at have deres vinrum synligt fremme bag glasvæggen.
Dine personlige behov
Vigtigst af alt er nok dit eget behov. Har du en stor, kostbar vin samling, skal du selvfølgelig også tage højde for rumtemperatur og luftfugtighed for at forhindre oxidation og skader på vinens korkpropper. Eller ønsker du egentlig blot en flot og indbydende måde at udstille dine hverdagsvine, og på samme tid bruge disse som en del af din indretning? Der kan være stor forskel på pris og projektets omfang alt efter hvilke af disse to kategorier du hører til.
Få en uforpligtende tilbud på dit nye vinrum
Disse fire punkter har forhåbentlig hjulpet dig et skridt tættere på dit nye vinrum. Hos Innsteel laver vi heller end gerne et uforpligtende tilbud på stilfulde New Yorker inspirerede glasvægge til dit vinrum, lige meget om du ønsker plads til seks eller seks hundrede flasker.